Hvad er sildenafil?

sildenafil-l-lSildenafil er en medicin, der anvendes til behandling af impotens. Det fulde navn er sildenafil citrate, og det sælges på markedet som Viagra. Sildenafil er designet til at øge blodgennemstrømningen til penis ved seksuel stimulering, hvilket gør det nemmere for mænd at opretholde en længerevarende og fast erektion. Sildenafil bruges også i en anden dosis til at behandle pulmonal arteriel hypertension.

Første gang det blev solgt på markedet som Viagra, var i 1998 på recept. I dag kan man i visse europæiske lande, købe Viagra i håndkøb med en konsultation med apotekerne. I Danmark skal man stadig have det på recept gennem en læge.

Hvordan virker det?

For at kunne forstå hvordan sildenafil virker, er det vigtigt at forstå processerne i kroppen, der anvendes til at opnå en erektion. Når en mand bliver tændt, sendes signaler fra hjernen via nervesystemet til vævet i penis og udleder kemiske signalstoffer her. Den ansvarlige for at påvirke vævet, er et nukleotid, der hedder cGMP.

cGMP får faktisk blodkarrene i penis til at udvide sig, så mere blod kan blive tilført, som i sidste ende resulterer i en erektion ved stimulering. Normalt bliver cGMP nedbrudt af et andet kemisk stof i kroppen, der hedder phospodiesterase 5. Dette medfører, at blodkarrene vender tilbage til en normal tilstand i slutningen af en erektion.

Mænd, der lider af impotens, kan opleve kortere erektioner, slaphed og til tider for tidlig sædafgang. Sildenafil hjælper ved at hæmme kemikaliet, der nedbryder cGMP. Ved at gøre dette fortsætter cGMP med at virke, så blodkarrene står åbne og udvides. Blodgennemstrømningen øges og betyder en hårdere og længerevarende erektion.

Vigtig information om sildenafil

Det er vigtigt at huske på, at sildenafil kun virker, hvis en mand er seksuelt opstemt. Dette skyldes, at de kemikalier, der udvider blodkarrene, kun bliver frigivet i kroppen ved ophidselse. Sildenafil bliver i kroppen i op til fire timer efter indtagelsen og er allerede aktivt efter omkring en halv time.

Sildenafil må ikke tages mere end en gang indenfor 24 timer og bør ikke tages hver dag. Hvis du tror at du lider af impotens, kan du kontakte vores læger for at få råd og stillet en diagnose, eller du kan gå til egen læge.

 

Du kan købe Sildenafil i danske apotekereller du kan tjekke Sildenafil priser i følgendeonline klinikker: